Bispebjerg Kickboxing

Kickboxing i hjertet af København! Alle er velkomne!

Kampregler

Der konkurrences i forskellige discipliner indenfor kickboxing: fuldkontakt, letkontakt og K-1. Ligesom i boksning inddeles kæmperne i vægtklasser. Kæmperne har beskyttelsesudstyr på, der består af boksehandsker, safetyfødder, benskinner, skridtbeskytter, tandbeskytter og hjelm.

Fuldkontakt:

En fuld kontakt kickboxing kamp, forløber som en boksekamp, naturligvis med den forskel, at spark er tilladt. Alle slag og spark må føres 100 % igennem. Der kan vindes på knockout (KO) eller TKO, men går kæmperne tiden ud er det dommerne omkring ringen, der på baggrund af point, afgør hvem der vinder kampen.

K-1:

En kamp i K-1, forløber som en fuld kontakt kamp, hvor alle form for slag og spark må føres 100 % igennem. Dog med den forskel at knæ og backfest er tilladt, det er tilladt at gribe modstanderens ben i forbindelse med spark eller slag, hvori at det er tilladt at udføre én teknik og derefter slippe benet. I clinch er der tilladt at holde i 5 sekunder, og udføre en teknik og slip efterfølgende. Der kan vindes på KO eller TKO, går kampen tiden ud er det dommerstemmerne der afgøre resultatet.

Letkontakt:

En let kontakt kamp, forløber som en kamp i fuld kontakt, med den forskel, at slag og spark ikke må føres 100 % igennem. Dommere omkring bokseringen tæller løbende point fra slag og spark i kampen og efter kampen tælles disse point sammen for at kåre en vinder. Der kan ikke vindes på knockout (i tilfælde af knockout diskvalificeres kæmperen bag slaget/sparket). Der kan samtidig gives advarsler (og dermed fratrukne point) i fald dommeren vurderer, at der har været for hård kontakt fra en af kæmpernes side.

Highkick & Lowkick:

Disciplinerne fuldkontakt og letkontakt er igen opdelt i highkick og lowkick. Dette refererer til om det er tilladt at sparke under hoftehøjde (altså på lår og skinneben). F.eks. er det i ”fuld kontakt – highkick”, kun tilladt at sparke over hoftehøjde (”fodfejning” dog undtaget), mens det i en fuldkontakt lowkick er tilladt at sparke både over og under hoftehøjde.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer, hvilket kan medføre, at der er elementer på sitet, du ikke kan se. Vi anbefaler, at du anvender en opdateret og mere sikker browser, som f.eks. Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge
Luk